Drænvandsopsamler


Draindane gør livet lettere for byggeledere, håndværkere, administratorer og beboere i nybyggeri!

Vores patentanmeldte drænvandsopsamler opsamler det drænvand, der opstår i betonelementerne i byggefasen. Efterfølgende finder vandet ned og ud igennem betonlofterne. Derfor borer man et hul op i betonkanalen, udtømmer kanalen for vand og sætter umiddelbart efter en Draindane op i loftet. Draindane opsamler det resterende vand, der ofte drypper af over måneder. Draindane er støbt i en hvid farvekode (RAL 9010), der falder perfekt ind i lofterne på alle nybyggerier.

For at skåne miljøet er Draindane produceret til at kunne bruges igen og igen. Den er ydermere fremstillet i genbrugsplast, så vi med produktionen ikke bidrager negativt til overforbruget af plast. Draindane er en æstetisk indbydende og utroligt praktisk drænvandsopsamler, der nemt monteres i loftet og blot ligner en hvid lampe (plafond). Med Draindane slipper alle parter i et nybyggeri for de gener og tunge, administrative processer, der er forbundet med at dræne vand helt ud af lofterne.

I Draindane sidder en elektronisk vandmåler. Denne indikerer, hvis opsamleren skal tømmes. Det sker via en alarm, der bipper samtidig med en rød diode, der blinker. Draindane kan nemt tømmes for vand, mens den sidder i loftet, hvis det bliver nødvendigt. Når drænhullet er tørt, og Draindane kan tages ned, kommer der en klarmelding – det sker via en alarm, der bipper, sammen med en grøn diode, der blinker.

Kort sagt letter Draindane arbejdsgangene for byggeledere og håndværkere og giver glade og tilfredse beboere.

 

Bliv kontaktet

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 50 200 250 eller via formularen.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Jeg er ikke en robot